Forklaring på blodprøvesvar

Her kan du læse en kort forklaring på nogle af de blodprøvesvar, som du muligvis har modtaget.

Kolesterol/fedt i blodet

Total kolesterol: max 5,0

LDL-kolesterol: max 3,0

HDL-kolesterol: max 1,0

Triglycerid: max 2,00

Hvilken betydning kolesteroltallet har, kræver en individuel vurdering. Er total-kolesteroltallet større end 8, trods fornuftig kost, kan medicinsk behandling være anbefalelsesværdigt for at mindske risikoen for blodpropper. Hos hjerteraske er effekten af statinbehandling dog beskeden.

Risiko og behandling for hjerte-kar sygdomme og åreforkalkning vurderes i forhold til om der er andre faktorer, der spiller ind, såsom:

HDL mindre end 1 – arvelig disponeret, forældre/søskende med forkalkninger/blodpropper – rygning – mand – overvægt – diabetes – alder over 50 år – triglycerid større end 2 – forhøjet blodtryk.

Der er sygdomme, som i sig selv medfører, at man bør behandles ved lavere værdier, f.eks. bør alle der har haft en blodprop behandles uanset værdien total-kolesterol.

Er du i behandling for forhøjet kolesterol, bør totalkolesterol være 5 eller mindre og LDL-kolesterol 3 eller mindre.

Har du sukkersyge bør total-kolesterol være mindre end 4,5 og især vigtigt, at LDL-kolesterol er mindre end 2,5.

LDL-kolesterol:

Det dårlige kolesterol, som aflejrer sig i blodkarrenes vægge og forårsager forkalkning og i værste fald blodprop.

HDL-kolesterol:

Det gode kolesterol, der beskytter blodkarrenes  vægge. Må gerne være højt da det så nedsætter værdien af LDL-kolesterol.

Triglycerid:

Er de frie fedtsyrer i blodet, som afhænger af, hvad og hvornår man har spist. Høje værdier giver højere risiko for hjerte-kar sygdomme. Det kan også være tegn på begyndende diabetes. Alkohol og overvægt øger værdien.

Levertal

ALAT                                            Mænd 10-70 ——-  kvinder 10-45

Bilirubin                                      5-25

Laktatdehydrogenase               < 70 år = 105-205 ——— >70 år = 115-225

Amylase                                       10-65

Basisk fosfortase                        35-105

Prøver der fortæller om funktion af lever, galde og bygspytkirtel. Ofte kan en enkelt prøve være let forhøjet uden at det betyder, at man er syg. En sådan prøve vil vi som regel kontrollere igen efter en måned eller to.

Nyretal/væsketal

Kreatinin                                     mænd 60-105 ——— kvinder 45-90

eGFR/1,73                                  minimum 59

Natrium                                      137-145

Kalium                                        3,5-4,4

Er nyrerne syge kan de ikke udskille så meget kreatinin og så stiger værdien i blodet. En påvirket/for høj kreatinin kan bl.a. ses ved manglende væskeindtag, bivirkning til medicin, påvirket nyrer ved dårlig reguleret diabetes, for højt blodtryk. eGFR/1,73 er en nyere målemetode for nyrefunktionen som automatisk måles ved samtidig måling af kreatinin. Natrium og kalium er salte i blodet. Vil ofte være lidt udenfor normalområderne uden det har den store betydning. Skæve værdier kan have mange årsager. F.eks. dårlig nyrefunktion med nedsat udskillelse kan give for høje værdier af kalium. Vanddrivende medicin kan give for lave værdier af både natrium og kalium da man tisser mere ud.

Blodmangel 

Hemoglobin                            kvinder 7,3-9,5 ———- mænd 8,3-10,5

Ferritin                                    kvinder < 50 år = 15-180 ———– kvinder >50 år = 15-450 ———- mænd 15-560

Cobalamin                              130-700

Hemoglobin er det stof, der bruges til at transportere ilt rundt i kroppen og iøvrigt også det som giver blodet dets røde farve. For lave værdier vil ofte give træthed, bleghed, forpustet. Kaldes også for “blodprocent”.

En lave Ferritin-værdi viser, at jern, som bruges til at danne hemoglobin, er for lav. For lidt jern medfører blodmangel og bl.a. øget modtagelighed for infektioner. Mange menstruerende kvinder har behov for et tilskud af jern.

Cobalamin er B12 vitamin, som indgår i bloddannelsen og er nødvendig for normal nervefunktion.

Stofskifte

Thyrotropin/tsh                 0,30-4,0

Stofskiftehormon dannes i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea), som sidder nedadtil på forsiden af halsen. Hormonet styrer vækst og funktion mange steder i kroppen. Vi måler ikke direkte stofskiftehormon men et andet hormon Thyrotropin, også kaldet TSH. Dette hormon dannes i hjernen i en kirtel, der hedder Hypofysen. Er der for lidt stofskiftehormon i blodet, dannes mere TSH (thyreoideastimulerende hormon) som stimulerer skjoldbruskkirtlen til at øge produktionen af stofskiftehormon. Danner skjoldbruskkirtlen for meget hormon af sig selv, eller tager man Eltroxin, holder stimulationen op og TSH falder til nul. Så høj TSH tyder på lavt stofskifte og lav TSH tyder på højt stofskifte.

Sukkersyge

Hemoglobin A1c               max 48

Hemoglobin A1c kaldes også langtidsblodsukker, et gennemsnit af blodsukker over 3 måneder. Hvis målingen er større end eller lig med 48 ved to målinger lider du af sukkersyge.

Sukker binder sig til hemoglobin (se blodmangel). Jo mere sukker, jo mere bindes. Disse forbindelser holder sig i lang tid, så lang tid, at maling af disse kan vise, hvordan blodsukkerniveauet  i gennemsnit har været i de sidste måneder.

Infektion

C-reaktiv protein (CRP)      <5

Leukocytter                            3,50-8,80

CRP er et æggehvidestof i blodet der bliver mere af  ved mange forskellige sygdomme, men væsentligt ved infektion forårsaget af bakterier og ved gigtsygdomme.

Vi måler ofte CRP som en hurtigprøve, når man kommer med infektionssymptomer. Værdier over (25-)50 tyder på, at der er tale om en infektion med bakterier. Værdier mellem <5-50 er ofte udtryk for virusinfektioner.

Leukocytter eller hvide blodlegemer stiger ved infektion, men også ved mange andre sygdomme.

D-vitamin 

25-hydroxy-vitamin D3          50-160

Mangel på D-vitamin (værdi under 25) kan give træthed og muskelsmerter. Behandlingen er vitamintilskud som tablet 25-50 mikrogram dagligt.

Vores vigtigste D-vitamin kilde er sollys, så det anbefales at få sol på kroppen og også spise fx. fed fisk (sild, laks, makrel).

Den daglige kalkindtagelse bør være på 800-1000 mg dagligt. Et glas mælk indeholder 250 mg kalk, 1 dl. surmælksprodukt 125 mg (ymer/ylette dog 200 mg) og 2 skiver ost indeholder 150 mg kalk. Kun hvis kalkbehovet ikke dækkes af kosten, kan det være tilrådelig med et tilskud.